Betalinger i samfundet

Udviklingen af betalingsmarkedet går hurtig. Internetsamfundet, nye teknologier og ændret forbrugeradfærd såvel som nye aktører på betalingsmarkedet ændrer udbuddet af betalingstjenester. Udvalget af skræddersyede betalingstjenester, som integreres i købssituationen, øges. Nye innovative betalingsløsninger er ofte baseret på mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr, der kræver internetforbindelse.

Brug af elektronisk kortbetaling som betalingsmiddel har mange fordele:

Sikkert: Sikkerheden omkring en kortbetaling er meget høj og begrænser risikoen for misbrug, tyveri eller lignende kriminalitet. Et kort, der er tabt eller stjålet, kan hurtigt spærres. En forretning, der modtager betalingskort, er i vidt omfang garanteret betaling og har ikke en kreditrisiko.

Omkostningseffektivt: Et kort erstatter behovet for at administrere kontanter og fakturaer og forenkler likviditetsstyring.

Nemt: Som betalingsmiddel accepteres kort globalt og mindsker behovet for kontanter, samt valuta, når man rejser.

Merværdi: til kort kan knyttes forskellige typer af services, f.eks. rejseforsikring og kundeloyalitetsprogrammer (bonusprogrammer). Kort kan også have tilknyttede kreditmuligheder.

Fordele for samfundet: Korttransaktioner kan spores, hvilket mindsker risikoen for skattesnyd og hvidvaskning af penge. Dette vanskeliggør sort økonomi. Desuden mindskes behovet for manuel håndtering af kontanter og dermed risikoen for røveri og transportbehov, samtidig med at sikkerheden for personalet forbedres. 

Giver bedre forbrugerbeskyttelse: En forbruger, der bestiller et produkt, og betaler med sit kort er beskyttet. Hvis ikke produktet leveres kan han klage til sin kortudsteder og få refunderet beløbet. Hvis hans kort misbruges af en anden person tilbageføres misbruget af kortudsteder.

Card Payment Denmark
c/o Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark